Zionisme

Zionismen nåede sit mål ved FN’s beslutning om oprettelsen af staten Israel i 1947. De, der ønsker at udvide Israels grænser herudover, risikerer at begå lovbrud over for det internationale samfund.  De personer, regeringer eller organisationer, der med magt begår lovbrud, bør dømmes og fratages deres initiativer af verdenssamfundet. Zionismen er en abstraktion. Abstraktioner kan ikke begå forbrydelser. Kun mennesker kan begå forbrydelser. Derfor bør zionister ej heller fordømmes på forhånd.

Zionismens grundpille er ’Baselprogrammet’ fra den 29. august 1897 hvor Theodor Herzl introducerede sine ideer. (Se Historie) Denne zionisme betegnes også Den borgerlige zionisme, der modsvarer det, Herzl kaldte ’den generelle zionisme’. Denne zionisme appellerede til det jødiske borgerskab i Europa, som enten var villige til at emigrere og prøve nybyggeriet, eller som ønskede både et fædreland og et ’fædrene land’. Den herzlske zionisme var ekstrem imperialistisk og ønskede ikke en genskabelse af den oprindelige orientalske jødiske kultur i Palæstina, men den var bevidst om en nødtvunget ret til at udrydde andre for at tilgodese egne ønsker og behov.

Den socialistiske zionisme eller arbejderzionismen krævede både et nyt jødisk samfund og en revolution. Alligevel var arbejderzionismen og den borgerlige zionisme begge nationalistiske. Andre befolkningsgrupper skulle marginaliseres eller gøres ’ikke-eksisterende’, da de var af en "anden orden".

Den religiøse zionisme indebærer ikke nogen jødisk statsdannelse. En sådan jødisk stat vil først opstå, når Gud har besluttet det og vist det ved Messias genkomst. (Se Messias)

Den revisionistiske zionisme med chefideologen Vladimir Jabotinskij, udvikledes i tyverne med korporative tankesystemer i takt med tilsvarende fascistiske tankesæt. Altså noget så ujødisk som en fascistisk zionisme.

Postzionismen dækker over en kritisk stillingtagen til den zionistiske kolonialisering af Palæstina, som denne fremtræder i dag.

Det bør bemærkes, at zionisme ikke er et ensidigt begreb. Der er mange forskellige retninger. Nogle med meget farlige elementer. Israel kan med vestlig hjælp fravælge de farlige.