Vesten har store problemer, de fleste selvskabte: Racisme, antisemitisme, folkedrab, international terror, muslimsk fundamentalisme og Irak-krigen. Alle kan føre tilbage til mellemøstkonflikten og derfra videre til krigen mellem det israelske militær og 6 millioner civile palæstinensere.
Israelske regeringer har siden 1948, med vestligt støttede militære opperationer, besat hele Palæstina og dele af Syrien (Golan). Ved Palæstina forstås det landområde FN tildelte den palæstinensiske befolkning, ”araberne” i 1947. Det er vigtigt at forstå, at samtidig fik det jødiske verdenssamfund dels den FN resolution (181), det ønskede sig, dels det landområde, som Israel i 1948 byggede sin eksistensberettigelse på!
FN’s resolution 181 af den 29. november 1947: 1. del. A3: ”Der skal oprettes en uafhængig arabisk stat, en uafhængig jødisk stat og et særligt internationalt styre over Jerusalem.”

Hvis Israel ville overholde, hvad der er vedtaget af verdenssamfundet, ville verden se anderledes behagelig ud. Israelerne henholder sig dog samtidig til, at Palæstina er ”bibelsk land” og derfor kun for jøder! Samtidig påstår Sharon, at han ikke blander politik og religion sammen!
Mellemøstkonflikten er ikke en Gordisk Knude eller noget meget kompliceret, som medier og politikere ønsker at give indtrykket af. Det er Vestens manglende mod til at sige fra. Præcist som da Hitler samlede politisk accept for at kunne underlægge sig Polen, således søger Sharon nu international accept til at underlægge sig hele det palæstinensiske område. Så enkelt er det. Uden at der derudover skal drages sammenligninger med Hitlers andre misgerninger.

Vesten står nu midt i en militær situation, der peger mod palæstinensernes totale underkastelse. Denne underkastelse indikerer et folkedrab, der er under udvikling, men ifølge FN’s folkedrabskonvention alligevel er et folkedrab. (Se også Folkedrab.)
Israel bruger jødernes holocaust for 60 år siden som et effektivt våben mod enhver kritik af Israels egen specielle form for folkedrab på en uønsket befolkningsgruppe.
Blandt andet derfor opponerer Vesten ikke mod de israelske besættelser og overgreb. ”Det må de selv finde ud af” siger en skræmt udenrigsminister Per Stig Møller i ”Køreplan for Fred”. Denne ”fredsplan” ingen tror på og Israel modarbejder er stærkt præget af kristen, fundamentalistisk ideologi. Den burde rettelig hedde ”Køreplan mod den 3. verdenskrig”.

Problemet med, at Israel vil have stadig mere land, er altoverskyggende. Det var, hvad man mange år senere beskyldte Arafat for, nemlig det at ville ”have mere”, da han sagde nej til ”Oslo-aftalen”. Medierne glemte at informere om, at Arafat sagde nej, fordi aftalen kun overlod palæstinenserne mindre end 20% af, hvad FN’s delingsplan oprindeligt havde givet dem! Dette fænomen, projektiv identifikation, er et mantra for Israels psykologiske krigsførelse. Hvis det kan lykkes, oftest med mediernes hjælp, at påføre fjenden egne fejl, er meget opnået!
Majoriteten af alle jøder er imod de israelske regeringers ”grådighed”, når det gælder tyveri af palæstinensisk jord og ejendom. Det er svært at give udtryk for, fordi Hitler i sin propaganda mod jøderne også benyttede sig af projektiv identifikation. Han beskyldte jøder for at være grådige for så meget mere upåagtet at kunne frastjæle dem deres retmæssige ejendom.
For ikke at blive beskyldt for ”antisemitisme” afstår man fra at beskylde Israel for ”grådighed”. Dette er en af de snubletråde, der er spændt kraftigst ud for freden, uanset det jødiske folk generelt set både er generøst og kultiveret.

Jøderne kan redde verden.
Den overvejende majoritet af jøder forlanger selvfølgelig ikke mere end, hvad Israel fik tildelt af FN i 1947. Jøder generelt set ønsker ikke at stjæle palæstinensisk land og ønsker ikke den palæstinensiske befolkning hverken udryddet eller deporteret.
Derfor bør verden satse mere på de moderate jøder, der udgør det store flertal, og samtidig arbejde for at de religiøse, nationalistiske og fundamentalistiske kræfter i de israelske regeringer ikke sætter dagsordenen for verdenssamfundet. Sharon ser som bekendt helst alle jøder som fundamentalister, der sætter religion over international lovgivning. Det er ikke vejen frem.

Jøderne gav den Kristne Verden Moseloven i arv: ”Du må ikke stjæle. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke begære, hvad der hører næsten til”. Dette bør være ufravigeligt.
Derfor kan (kun?) jøderne redde verden. Alle må tage utvetydigt afstand fra tyveriet af palæstinensisk ejendom og fra folkedrabet på det palæstinensiske folk. FN’s delingsplan skal overholdes, og alle de efter 1948 besatte områder skal rømmes helt for israelsk militær. (Se fredsforslag)

Sharon er ingen Moses!
Det kræver indflydelsesrige venner og gode forbindelser at begå folkemord. Selv med Bush’s regering i baghånden bliver Sharon næppe nogen ny Moses.
Den israelske ministerpræsident Ariel Sharon er som påtalt af Israels højesteret ansvarlig for omfattende myrderier i det sydlige Libanon, altså en massemorder. Han har taget jødedommen som gidsel og misbruger holocaust tragedien som spydspids i sin fundamentalistiske voldsbølge mod 3 mio. sagesløse palæstinensere, samtidig med at hans religiøse fundamentalistiske bagland, søger inspiration i de hellige skrifter.

Sharon og hans generaler har visse sammenfald med hærførerne for det primitive israelitiske krigerfolk, der levede for ca. 4000 år siden: Da Moses kom ned fra bjerget med de to tavler indeholdende de ti bud, ”så han hvor løssluppent folket var, fordi Aron havde sluppet tøjlerne. Han sagde til dem: ”Spænd jeres sværd om lænden og gå lejren rundt fra den ene port til den anden, og slå både broder, ven og nabo ihjel.” Levitterne gjorde, som han sagde, og der faldt den dag hen ved tre tusind mand af folket.”
I Josvabogen berettes om, hvorledes israelitterne trængte ind i Kana’an: ”Alle kanaanæerne – mænd og kvinder, unge og gamle, okser, får og æsler – bliver hugget ned med sværd, deres huse brændes ned til grunden, mens deres værdigenstande af kostbart metal som helligt bytte bliver anbragt i skatkammeret i Herrens tempel.”(Se også under religionshistorie.)
Der er frygtindgydende paralleller til disse mytologiske folkedrab i de hellige skrifter og synet på og bekæmpelsen af palæstinenserne i dag.
Ariel Sharon lever i år 2005 efter Kristi fødsel, og ikke 2000 år før. Derfor bør Sharon drages til ansvar og dømmes ved Den Internationale Straffedomstol i Haag.