Fundamentalisme var oprindeligt en amerikansk foreteelse. Den stod for den opfattelse, at alt i Bibelen er bogstaveligt sandt.
Fundamentalismen har først fået politisk slagkraft, da jødiske fundamentalister, støttet af kristne, fik gennemtrumfet, at Israel ikke nødvendigvis skulle rømme de områder, Israel havde besat.. Man fører ”bevis” for, at disse områder er nævnt i Bibelen som noget der skulle tilkomme Abrahams efterkommere. Dette kræver nødvendigvis anvendelse af militær vold over for palæstinenserne.
Dette har som modvægt bragt den muslimske fundamentalisme på banen. Den muslimske modterror, der paradoksalt nok er den, der holder Sharon ved magten, vil naturligvis fortsætte, indtil Sharon leverer alt stjålet land tilbage til palæstinenserne. Gazastriben er ikke nok. Man kan ikke stjæle hundredfold og slippe godt fra kun at levere de fordærvede smuler tilbage!
Trusler om sanktioner over for Israel i FN’s Sikkerhedsråd plejer at prelle af, men har dog hjulpet enkelte gange. Blandt andet under Sinajkrigen i 1956. Da sanktioner kan få andre nationer til at følge FN og anden international rådgivning, bør sanktioner over for Israel overvejes seriøst.